Sikkerhed og svindel med Dankort

Jeg læste for nyligt, at antallet af sager om svindel med Dankort på nettet er steget kraftigt. Mere end 2500 danskere er blevet snydt for knap tre millioner kr. i forbindelse med køb af varer på internettet alene i første halvdel af 2008. Det er rystende mange penge og rystende mange mennesker!

Man må håbe at PBS og andre med ansvar for handel med betalingskort har røde ører og er i fuld gang med at finde måder at komme svindlen til livs og gøre e-handel sikkert.

Personligt tror jeg, at man kan gøre sit ved at være årvågen, når man handler på nettet.
Kigge butikken lidt efter i sømmene , inden man handler.
Står der noget om hvem, der står bag firmaet/hjemmesiden?
Står der noget om, hvad jeg kan forvente af leveringstider? Eller hvad jeg kan gøre, hvis noget går galt (hvis f.eks. varerne bliver væk i posten eller det er noget forkert, jeg modtager?)
Og hvordan med betalingsmulighederne – virker de sikre?
Er der opgivet navn, adresse og telefonnummer på hjemmesiden, så man kan kontakte ejeren?

Jeg bliver selv lidt mistænksom, når et firma kun oplyser en e-mailadresse som kontaktoplysning.

Man må bruge sin mavefornemmelse. Og hvis butikken ikke virker ”tryg” at handle i, så lad være og find en anden.

Halvdelen af svindlen skyldes imidlertid stjålne eller misbrugte dankort.
Og her er sikkerheden hullet som en si.
Det erfarede jeg i sidste uge, da min mand fik stjålet sit dankort. Før vi overhovedet nåede at opdage, kortet var væk, havde en tyv lænset vores konto for 8.000 kr.!

Og hvordan kan det så lade sig gøre at hæve 8.000 kr. på et nyt chipdankort, når man ikke har pinkoden?

Ok, det er tilsyneladende ikke noget problem.
Det er jo så viseligt indrettet, at det nye chipdankort ikke har noget billede på.
Så hvis man går hen et sted, hvor de bruger fluesmækker/slæde eller hvor man skal føre kortet ind i en maskine og bagefter skrive under på en strimmel, så kan man bare hæve løs.

Men det allermest smarte er, at man som bekendt har valgt at trykke de tre kontrolcifre, der bruges ved internethandel på bagsiden af selve kortet.

Det vil sige, at hvem som helst der finder/stjæler et dankort kan sidde i ro og mag og købe alt mellem himmel og jord, for alle oplysningerne findes på kortet. Fantastisk.
Et eller andet sted kunne man jo lige så godt trykke pinkoden bagpå også!

Ifølge PBS er ”brugen af kontrolcifre en sikkerhedsfunktion, der retter sig mod forretningen. Når kontrolcifre anvendes sammen med kortnummer og udløbsdato, giver det forretningen en øget sikkerhed for, at forbrugeren (kortholderen) er i besiddelse af det fysiske kort, hvilket mindsker forretningens risiko for misbrug. Kortholderen er allerede 100 % sikret mod et evt. misbrug via lovgivningen på området for fjernsalg.”

Ja, jeg føler mig da ikke rigtig 100 procent sikret, når vi har fået stjålet 8.000 kr.!

Det kan godt være, at vi ender med at få pengene erstattet. Men hvad med forskrækkelsen over, at en fremmed har været inde og hæve på ens private konto? Jeg kan godt garantere, at det er noget, der kan få hjertet til at springe et par slag over, når man pludselig ser 17 fremmede posteringer for Danske Spil og erotiske butikker midt mellem PBS-aftalerne og lørdagsindkøbet i Rema.

For ikke at tale om ærgrelsen og de mange mange mange timer, vi endte med at bruge på telefonsamtaler med politi og bank omkring hvilke poster på kontoen, der ikke var vores.
De mange dokumenter, der skulle skrives og sendes frem og tilbage, og så kontakten til alle de steder tyven havde handlet.
Heldigvis var der tale om en meget dum tyv, der havde købt sexlegetøj og sendt det hjem til sig selv. Og overført penge til sin egen konto. Så vedkommende skulle ikke være så svær at finde for politiet, hvis de da altså havde ressourcer til at tage sig af den slags.

Jeg sidder imidlertid tilbage og kan ikke forstå, at man kalder kontrolcifre, der står trykt på kortet så alle kan læse dem for en sikkerhedsfunktion.

Så indtil man finder på en lidt smartere løsning, kan jeg kun anbefale at holde dankortet tæt ind til kroppen og holde øje med, hvor man handler.