Legetøj og handicap

Har du nogensinde tænkt over, at handicap er komplet fraværende i børns legetøj?

Det havde jeg heller ikke. Før jeg opdagede det ved et tilfælde og så begyndte at undersøge det lidt nærmere.
Der findes superhelte, mannequindukker, brandbiler, politistationer og sherif- og agentudstyr til den helt store guldmedalje. Modetøj, make-up, prinsessedragter og cheerleader-udstyr. Ninjaturtles, babydukker, værkstedsbænke med powertools, racerbiler og oceaner af tøjdyr og mekaniske robotter. Købmandssæt og kasseapparater, køkkener, legemad, babydukkeudstyr og forhistoriske monstre, bondegårdsdyr, zoologiske haver med vilde dyr. Traktorer, legepenge og dukkehuse. Man kan også få lægesæt eller en dyreklinik.
Men ikke noget, der har med handicap at gøre.

Hvorfor? Ligesom børn møder brandmænd og politibiler, en traktor på landevejen eller kasseapparater i supermarkedet oplever børn også handicap i hverdagen - enten fordi de selv har det, kender nogen der har det, eller møder nogen på gaden, i supermarkedet eller ser det i tv.
Jeg vil også tro, at de oplever det oftere end de møder prinsesser, mannequinner og dinosaurer.

Børn bruger deres leg til at bearbejde deres oplevelser og deres virkelighed.
I perioder er de dybt optaget af at lege købmand, far-mor-børn, dyrepasser eller hvad de nu lige har set eller oplevet.
Legen giver dem redskaber til at integrere deres nye erfaringer i deres bevidsthed og er den bedste anledning til en snak med de voksne om det, de tænker på. "Hvordan får tigeren mad inde i buret?" "Sover prinsesser med deres krone på?" "Hvor får brandmanden vandet fra?" osv.
Men når vi ikke giver dem mulighed for at lege noget af det de oplever, fratager vi dem også muligheden for at forstå det og blive fortrolig med det. Som f.eks. handicap.

En stor del af befolkningen har et handicap eller kender nogen, der har.
Det ville derfor kun være naturligt at vi også gav børnene mulighed for at stifte bekendtskab med handicap i deres leg.
I stedet for at de, når de oplever en mand i kørestol, en dame, der går sjovt eller nogle der ser anderledes ud, spørger højlydt om det og bliver tysset på af deres forældre, der pludselig er meget forlegne og trækker dem væk.
Det skaber kun berøringsangst, tabu og stigmatisering. Og det kommer der ikke noget godt ud af.

Hvis man via leg stifter bekendtskab med handicap og hjælpemidler som en kørestol til dukken, en førerhund og blindestok eller et par krykker, opstår der en god lejlighed til at snakke med de voksne om, hvad handicap er, hvorfor nogle sidder i kørestol eller "går sjovt", hvad det betyder at bruge høreapparat og hvordan den blinde bruger sin stok.

En rummelig verden starter med børnene - og deres voksne. Så lad os få handicap med ind i legen, tænkte jeg.

Derfor har jeg startet firmaet Legetøj med handicap. Du kan finde det - og en masse legetøj med handicap - her www.legetoejmedhandicap.dk